Bentley Map SS4 Update 6

For en uges tid siden blev Bentley Map SS4 Update 6 (08.11.09.834) gjort offentligt tilgængelig.

Denne afløser Update 5 (08.11.09.805), som blev lagt til distribution forholdsvis kort tid forinden - 12. december 2016.

Der har været udfordringer med ustabilitet og småfejl siden overgangen fra SS3, men det er gradvist blevet bedre for hver update.

Update 5 var forholdsvis stabil, men var behæftet med en fejl introduceret i Update 4 (08.11.09.763), som fik de Bentley Map-specifikke Polygon Collection-elementer med huller til at fremstå som "spøgelser", hvis de var tilknyttet den aktive model som en reprojekteret reference.

Denne fejl er rettet i Update 6, der umiddelbart fremstår som den bedste version af Bentley Map siden sidste version af SS3 (08.11.09.107).