Årsmøde 2011 og Nordic Civil Conference - Der er åben for tilmelding!

Så er tiden inde for endnu et spændende Årsmøde og Nordic Civil på Munkebjerg Hotel ved Vejle Fjord. Som tidligere år består bentleyuser.dk Årsmødet af 5 faglige-/ samt 1 workshop-spor over 2 dage, efterfulgt af én dag med 2 heldagskurser leveret af Bentley Institute.
 
Emnet for årets 2 heldags-kurser er Visualisering med Bentleys viz-ekspert Jerry Flynn og Generative Components. Deltagelse i heldags-kurserne skal dog betales særskilt og er ikke omfattet af den generelle konferenceafgift.
 
MicroStation V8i Select Series 2 og 3 byder på en række nye værktøjer. Derfor er vi også glade for, at det
endnu en gang er lykkedes os at trække rigtig mange spændende indlægsholdere fra indland og udland til Årsmødet, således at vi kan præsentere det allernyeste for jer.
 
Sideløbende afholdes Nordic Civil 2011, som over 3 fulde dage gennemfører 2 faglige-/ samt 1 workshopspor.

Der er også i år tale om et spændende program med mange store navne fra Bentley, så vi får mulighed for dialog med de bedste på hvert deres felt.
 
Se programmet og tilmeld dig konferencen ved brug af links nedenfor:
 
Program
 
Tilmelding