|
Medlemskab af bentleyuser.dk bentleyuser.dk fungerer som en selvstændig organisation, uafhængig af leverandører, med almindelige foreningsvedtægter og en brugervalgt bestyrelse. Generalforsamling afholdes en gang om året i forbindelse med årsmødet, som er åben for alle medlemmer af foreningen. Som medlem af bentleyuser.dk får brugerne mulighed for regelmæssigt at træffe andre Bentley brugere, med hvem der kan udveksles idéer og erfaringer, som brugerne kan have direkte nytte af i det daglige arbejde. bentleyuser.dk behandler specielle brugerproblemer og kan være behjælpelig med at formidle en direkte kontakt til leverandørernes ansvarlige såvel nationalt som internationalt, således at der opnås en konstruktiv dialog mellem bruger og leverandør.
Medlemskab af bentleyuser.dk: Kontingentet går til dækning af udgifter i forbindelse med forenings- og SIG-arbejdet, samt som økonomiske sikkerhed for seminarer og konferencer som foreningen afholder. Alt arbejde i foreningen er ulønnet. En stor brugerforening med mange aktive medlemmer gavner ikke kun brugerne selv, men også leverandørerne, der med åben og direkte dialog får mulighed for at udvikle produkter, der er relevante for brugerne. bentleyuser.dk gavner alle, og derfor er også din
deltagelse vigtig! Liste over medlemsfirmaer:
SIG - faglige interessegrupper: For alle SIG'er gælder, at de indenfor deres interesseområde samler og videregiver krav og ønsker om videreudvikling, samt afklarer og drøfter løsninger omkring konstaterede problemer med leverandøren. En SIG kan dannes efter behov, og den fungerer som en selvstændig organisation under bentleyuser.dk med egne vedtægter, som skal godkendes af bentleyuser.dks bestyrelse, og ledes af en brugervalgt formand. SIG formændenes opgave er blandt andet at holde sig orienteret om internationale aktiviteter og formidle informationer fra leverandørerne og bentleyuser.dk til SIG'ens medlemmer bl.a. ved hjælp af foreningens hjemmeside på Internettet. bentleyuser.dk medlemmer kan deltage i en eller flere af
de SIG'er, der er af interesse. SIG'erne holder møde
ca. en gang i kvartalet. Deltagelse i SIG'erne, hvis
møder normalt afholdes hos brugerne, er uden
deltagergebyr. |
